Fakta

Skibhus-vejen stammer fra 1600-tallet, hvor røvere og stimænd hærgede.

Herude boede udskuddet.

Først i 1932 blev det en del af Odense Købstad.

Skibhusene var enden på Skibhusvej. Det var herfra, at kvarteret fik sit navn tilbage i 1600-tallet

 

Det er en gammel bygning ved navn Skibhuset, der har lagt navn til i første omgang landsbyen Skibhusene og senere Skibshuskvarteret, der strækker sig fra Stige Ø i nord til Odense Banegård i syd. Fra 1600-tallet var Skibhusene sammen med Stige Odenses havneby. Den lå langt, langt ude på landet - i mange år i det selvstændige Sct. Hans Landsogn. Op gennem 1800-tallet gik udviklingen i sognet i sneglefart, og så sent som i 1895 var der kun 22 gårde og 117 huse i sognet, men der kom skred i udviklingen, og i 1911 var kvarteret forvandlet til en forstad med en stor overvægt af håndværkere og industriarbejdere.

Skibhuset

 

I 1980 udgav Odense Kommune bogen "Undersøgelse af bebyggelse og beplantning.

Den er med Odense Kommunes tilladelse blevet scannet og findes her.

Prøv at søge på husnummeret, hvis du vil finde et bestemt hus.

Udgiver

Odense Magistrat, 2. afdeling, Byplanafdelingen og Stadsgartnerens afdeling, 1982

ISBN

8773450723, 9788773450727

 

 

 

Se denne video optaget i Skibhusene i Juni 1993 med historier fortalt af Lorentz May. 34 min

(Reduceret opløsning bedre kvalitet kan leveres til interesserede)

 

 

 

SKIBHUS HISTORIEN

Skibhuskvarteret er noget for sig selv. En by i byen. Det har aldrig rigtig følt sig som en del af Odense. Og omvendt har Odense ikke haft noget specielt til overs for Skibhusfolket. Onde tunger kaldte det for Sutsko­kvarteret på grund af fattigfolkets beklædning - eller Skarntyde Landsogn efter den ukrudts plante, der breder sig i samme hast som nybyggerne derude. Skamtyden er både giftig og ildelugtende. Men den var trods alt noget smukkere end losse pladsen og kulbjergene, som Skibhus kvarteret var belemret med.

 

 

Skibhusvej har oprindeligt fået sit navn fra en bygning, Skibhuset, som lå, hvor Odense Å løber ud i Odense Fjord. Huset lå i landsbyen Skibhusene og dateres tilbage til i 600-tallet. Vejen derud fra Odense blev kaldt Skibhusvejen  og var landet dårligste og  mest ufremkommelige vej.

I 1732 blev vejen privatiseret og overdraget til de købmænd, der brugte vejen. De lod den reparere, og krævede til gengæld bompenge for at benytte den. Markerne omkring Skibhusvejen var ejet af militæret, hvis heste græssede her.

I 1764 blev markerne solgt ved en auktion, og hermed opstod Sct. Hans Landsogn. Hurtigt tog købmændene fat, og der opstod en rlække større og mindre ejendomme, så som Annasholm, Sandhus, Døckerslund, Mosegård, Marienlyst, Henrietteslyst og Astrupsted. I 1786 skabte bogtrykkeren Chr. Iversen endog et romantisk parkområde med landstedet Tolderlund. Selv H.C. Andersen besøgte ofte stedet. Mange af navnene lever stadig på kvarterets gadeskilte.

Hovederhvervet i sognet var landbruget. I i 895 var 407 mennesker beskæftiget med dette, mens kun  1 75 arbejdede i industrien. Men på kun 16 år ændrede det hele sig dramatisk. Antallet af industriarbejdere og håndværkere blev fjortendoblet.. Der opstod efterhånden flere og flere grene på Skibhusvejen (sidegader). Der blev bygget masser af huse, og det var tegn på den stigende velstand i 20'erne.

Ikke desto mindre var forskellen på borgerskabet og Skibhusfolket enorm. Grænsen lå i Bredstedgade med sine store palæer på den ene side og arbejderkarréer uden lokum og vand på den anden. Indlagt vand kom først til Skibhuskvarteret i 1936, dog havde A.P Møller sørget for dette allerede i 1922 til alle sine huse i "ø-gade kvarteret".

I mellemtiden, 1932, var Sct. Hans Landsogn blevet indlemmet i Odense Købstad, og blev til Fredens Sogn. Men det var ikke med odenseanernes gode vilje.

I 1943 blev Skibhusvejforeningen dannet. Dengang var der masser af små specialbutikker. Et blik i Odense Vejviser fra i 950 viser, at der var 80 købmænd, 20 bagere og 15 slagtere. De er desværre blevet en hel del færre i tidens løb, men gaden bærer stadig tydeligt præg af at være indkøbsgade, men med en del andre varer på hylderne.

Byporten til Skibhus-kvarteret var i mange år tunnellen under jernbanen på Nørrebro. I begyndelsen af 60'erne blevet hullet proppet til, og med anlægget af Thomas B. Thriges Gade blev det den nye skillelinje mellem os herude og resten af verden.

Med de store industrier som Thriges motorfabrikker og Odense Staalskibsværft, samt det store udvalg af butikker var området i vid udstrækning selvforsynende. Det meste er historie, men Skibhuskvarteret bærer stadig præg af at være en by i byen, om end det nu bliver brugt som et særdeles attraktivt bolig- og butiksområde i stadig vækst.

For som så mange har sagt det i tidens løb:

 

Skibhusvej overgiver sig aldrig.

 

Kilde: Skibhusbogen af Anders W. Berthelsen - kan bestilles her